I 1981 flyttede vi i kælderen, da det tidlige bordtennislokale blev ledigt. Vores ”naboer”, pigespejderne, byggede ret hurtig derefter klubhus, så deres lokaler fik vi også stillet til rådighed. Vi har i dag 250 kvm. og 5 kegleborde.
Vores klub er en nøgleklub. Alle vore medlemmer har deres egen nøgle, så de kan komme og gå som de vil, og bruge faciliteterne så meget de har lyst. Kontingentet er årligt kun 600,- og 900,- for par. Som en gestus tilbyder vi alle nye 3 mdr. gratis prøvemedlemskab, for at give en mulighed for at afprøve, om billard er noget for dem.
Vi en klub der bl.a. har den målsætning, at have et godt socialt fællesskab og sammenhold. Det ses bl.a. på, at vores medlemstal inden for de sidste 5 år, næsten er blevet fordoblet, så vi i dag er 73 medlemmer, hvoraf de 7 er kvinder. Aldersmæssig er vi fra 17 til 88 år. Så vi henvender os bredt til alle!!
Oksbøl Billard Klub er også en aktiv klub når det gælder turnering. Ud over vore egne, er vi med under Vestjysk Billard Union, hvor vi i denne sæson deltager med 7 hold i pensionistturneringen, hvor der bliver dystet mod andre klubber i nærområdet. De spiller typisk mandag/onsdag enten formiddag eller eftermiddag, Vore 5 hold i holdturneringen spiller om aftenen.
På det sportslige område havde vi i 2002 den store glæde, at vi afholdte Danmarksmesterskaberne for mænd / kvinder. Da vi er i besiddelse af lokaler der matcher det der kræves for at kunne afholde et så stort stævne over 3 dage, sendte vi en ansøgning i forbindelse med vores 25 års jubilæum. Det blev en fantastisk oplevelse for spillerne, tilskuerne og dommerne og sidst men ikke mindst - for klubben!!
Efter en henvendelse fra Den Danske Billard Union afholdte vi Danmarks-mesterskaberne for par i 2006. Så Oksbøl Billard Klub er kendt af klubberne landet over!!
Vi har de senere år været meget synlige i dagspressen, for at profilere vore sponsorer og for at gøre Oksbøl Billard Klub kendt i kommunen.
Du er altid velkommen til at kikke ned i klubben. Tirsdag og torsdag aften har vi klubaften, eller du kan kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Henning Lyhne
Formand Oksbøl Billard Klub
Tlf. 75 27 18 83 Mail: henning.lyhne@turbopost.dk